Generelle

Ydelser

Vores dyreklinik er ikke stor, men den rummer det hele. Vi har stort set alt indenfor moderne udstyr så som blodprøvelaboratorium, røntgen, ultralydsscanner, kikkert til maveundersøgelser, operations faciliteter og gode velindrettede konsultationsrum. Derudover har vi et dejligt lyst venteværelse med masser af foder og petshop-varer.

Det allervigtigste vi tilbyder på Favrskov Dyreklinik er godt humør, varme og højt til loftet. Her er alle velkommen!

Emil undersøger kaninen Prins Bolsje

Konsultation/undersøgelser

Favrskov Dyreklinik tilbyder konsultationer/undersøgelser af hunde, katte samt fugle, kaniner, gnavere og øvrige exotics med henblik på udredning af sygdomme og akut opståede problemer.

Vi bestræber os på at undersøgelserne foregår i så rolig og afstressende atmosfære som muligt. Her hos os betyder det bl.a. tid og omsorg til hver enkelt patient samt deres ejer. Det betyder også rolige rum med bl.a. gulvmåtte til de store hunde i et særligt hunderum og et specielt indrettet rum til undersøgelse af katte.

Læs mere på vores temasider om hunde og katte

Vaccinationer og sundhedsundersøgelser

Vaccination og sundhedseftersyn af hunde, katte, kaniner og fritter samt udstedelse af EU pas. Vi lægger desuden meget vægt på, i samråd med ejeren, at finde det bedste vaccinationsprogram til det enkelte dyr ud fra de nyeste vaccinationsanbefalinger således kæledyret får den mest skånsomme vaccinationspakke med den mest optimale beskyttelse.

Mærkning

Chipmærkning af hunde og katte samt øretatovering af kat.

Pr. 1.juli 2021 er der trådt en ny lov i kraft, der omhandler mærkning af katte. Læs mere

Operationer

Favrskov Dyreklinik foretager de fleste operationer hos både hunde, katte og gnavere. Operationsudstyret er tip top moderne og lever op til højeste krav både hvad angår narkose og monitorering.

Dit kæledyr bliver i forbindelse med operation altid undersøgt først og der bliver lyttet på hjerte og lunger. Vi anbefaler ALTID en blodprøve inden operation, der viser status på dyrets vitale organer. Derved kan vi skræddersy bedøvelsen så den passer til dyrets tilstand eller udskyde operationen, hvis der er parametre, der indikerer dette.

Under narkose bliver dit kæledyr tilkoblet en monitor der overvåger, puls, ilt m.v. Dette sørger vores sygeplejerske for, mens dyrlægen opererer.

Før operationen får dyret en beroligende sprøjte, hvor du som ejer har mulighed for at sidde hos dit kæledyr i et roligt rum, medens det falder i søvn. Efter operation lægger vi megen vægt på at være hos dyret, mens det vågner under rolige forhold. Du vil have mulighed for at få dit kæledyr hjem igen samme dag, som det er opereret, men der er også mulighed for at vi beholder dit kæledyr til næste dag, hvis du er mere tryg ved det.

I forbindelse med særlig operationer samarbejder vi med en mobil specialkirurg Damian Strudwick. Damian er fra England, men har boet og arbejdet mange år i Danmark. Damian har specialiseret sig i at tage ud og hjælpe dyreklinikker og -hospitaler i hele Danmark med sjældnere operationer (f.eks knogleoperationer). Det betyder at dyret og du kan komme på den klinik, I er trygge ved og hele forløbet (inkl. journaler) holdes samlet på et sted. Denne kontinuitet er et kæmpe plus for både dyr og ejer samt for os som behandlere.

Læs mere om ‘Den Engelske Dyrlæge’

Tænder

Tænderne hos både hunde og katte kigger vi rigtig meget på. Vi rådgiver omkring forebyggelse af tandsten og parodontose og hjælper dig med at lægge en plan for tændernes sundhed. Skulle problemerne dog allerede være opstået udføres tandrensning med ultralyd og vi har også mulighed for at fjerne både mælketænder og blivende tænder.

Vi udfører som regel tand-røntgen som standard ved begyndende paradentose eller hvis der er mistanke om andre sygdomsrelaterede tilstande i mundhulen eller i tænderne. Tand-røntgen giver os en klar idé om, hvordan tænderne nedenfor tandkødet har det. Ofte kan en syg tand se fin ud over tandkødsniveau, men roden er til gengæld syg og giver dyret smerter. Vi kan spare dyrene for flere smerter ved at fjerne tanden med den syge rod.

Røntgen, scanning og kikkert

På Favrskov Dyreklinik tilbyder vi røntgenundersøgelser, herunder HD, ADO og OCD.

Vi tilbyder også ultralydsscanning af bughule i forbindelse med udredning af sygdomme i organer samt undersøgelse af drægtigheder.

Vores mavekikkert hjælper med at finde fremmedlegemer, som ikke kan ses på røntgen, i maven hos hunde. Mavekikkerten bruger vi også til at undersøge for mavesår, som hos hund er et undervurderet problem, der kan være forbundet med smerte, adfærdsændring og mistrivsel hos hunden. Vi vil gerne bidrage til at opdage denne lidelse i god tid, således der kan iværksættes behandling og korrekt management til gavn for hundens velfærd.

Laboratorie

Vi kan tilbyde urin-, blod-, vævs- og fæcesanalyser. Nogle laver vi selv, andre sendes til eksternt laboratorium.

Vi har eget blodprøvelaboratorium, dvs vi kan undersøge blodprøve fra dit kæledyr i huset og have svaret i løbet af 10-40 minutter.

Når vi siger farvel

Når den triste dag kommer, hvor vi skal sige farvel til vores kæledyr, bestræber vi os på, at det bliver en tryg og værdig afsked for dit kæledyr. Vi kan enten komme hjem til dig, så dyret er i vante omgivelser, eller du kan komme til os, hvor du kan opholde dig med dit kæledyr under hele forløbet. Ved tidsbestilling vil vi tage en lille snak om de muligheder du har efter aflivning, f.eks urne, fælleskremering, mindeperler/sten m.m.

Hjemmebesøg

Vi kommer altid gerne til dit hjem og aflægger hjemmebesøg, hvad enten det er vaccination, undersøgelse eller aflivning. Har du ikke bil eller kørelejlighed – eller er der særlige omstændigheder hvor hjemmebesøg vil være en stor fordel – så ring endelig til os og hør om mulighederne.

Alternativ behandling

På Favrskov Dyreklinik tilbyder vi forskellige former for alternativ behandling. Dyrlægen kan udføre akupunktur og lægge guld i led og vi har også en dygtig kranio-sakral terapeut (KST), som kan udføre mirakler i forbindelse med smerter, angst, ryg- og ledproblemer og meget andet.

Læs mere om vores alternative behandling for hunde

Soignering af hund og kat

Hos Favrskov Dyreklinik kan du få soigneret din hund og kat under trygge forhold eller vi henviser til Favrskov Hundesalon

se vores tema-sider om:

Hund
Kat
Exotics

se også:

Sunde kæledyr

Få rabat med et sundheds-klippekort til din dyrlæge

Læs mere

Faglig viden

Receptgebyr

Hvad er det? Og hvorfor er der et receptgebyr på udlevering af receptpligtig medicin?

Læs mere

Faglig viden

Få mere viden om dit kæledyr

Er du nysgerrig efter at vide mere om dit kæledyr og hvilke sygdomme, der evt. kan opstå? Eller om korrekt pasning og fodring?

Se oversigt

Sunde kæledyr

Få rabat med et sundheds-klippekort til din dyrlæge

Læs mere

se vores
tema-sider om:

Hund
Kat
Exotics
Faglig viden

Receptgebyr

Hvad er det? Og hvorfor er der et receptgebyr på udlevering af receptpligtig medicin?

Læs mere

Faglig viden

Få mere viden om dit kæledyr

Er du nysgerrig efter at vide mere om dit kæledyr og hvilke sygdomme, der evt. kan opstå? Eller om korrekt pasning og fodring?

Vi skriver løbende små korte artikler, som du kan finde under ‘Faglig viden’.

Se oversigt