Temaside om

Hund

Vi sætter hundens trivsel højt og har derfor fokus på indretning og håndtering af hunde på klinikken samt diagnosticering af f.eks livsstilssygdomme som overvægt, allergi, mavesår og avlsrelaterede lidelser.

Her har vi samlet en række info om, hvad vi særligt kan tilbyde hunde.

Dorthe og malamutten Loke

Hundekonsultation

På Favrskov Dyreklinik har vi lavet et særligt undersøgelsesrum til hunde. Vi har her et undersøgelsesbord, der kan sænkes meget langt ned, så de fleste hunde selv kan gå op på det uden at skulle hoppe eller løftes. Desuden har vi mulighed for at sætte en adaptil i stikkontakten, således der spredes gode beroligende hundedufte i rummet. Dette er med til at sænke stressniveauet hos en hund med f.eks dyrlægeangst.

I hundekonsultationen foregår alle vaccinationer og undersøgelser, der ikke kræver bedøvelse.

Vaccination af hund

En hund skal vaccineres 1 gang om året. Ved vaccinationen får hunden et grundigt sundhedstjek, hvor evt. problematikker kan opdages og vi kan få en snak om alt fra adfærd, tænder, dårlig hjerte, over/undervægt.

Vi vil gerne hjælpe til at gøre det let og sjovt at have hund, og derfor er det vigtigt, at f.eks eventuelle livstilssygdomme og adfærdsrelaterede problemer kan opdages i tide.

Dog Special

Fodring med BARF?

Der er mange myter, fælder og fakta i forbindelse med BARF-fodring. Her prøver vi at kaste lys over nogle af dem.

Læs artiklen

Se også:
· Faglig viden: Hundens fordøjelsessystem
· Butikken: Her kan du købe BARF-foder

Film: Sådan gør vi

Se Didi få klippet klør af Anne

Hos os får du særbehandling ved kloklip. Vi har nemlig Anne, der er ekspert i kloklip og ekspert i at få hunden til at føle sig så godt tilpas som muligt under kloklip.

Film: Sådan gør vi

Se Didi få klippet klør af Anne

Hos os får du særbehandling ved kloklip. Vi har nemlig Anne, der er ekspert i kloklip og ekspert i at få hunden til at føle sig så godt tilpas som muligt under kloklip.

ikon Dog Special
Dog Special

Få mere viden om din hund

Er du nysgerrig efter at vide mere om din hund, hvordan den fungerer og hvilke sygdomme, der evt. kan opstå? Så læs mere i vores artikler vi løbende lægger ud under Faglig viden/Dog Special.

Se emneoversigt

Dog Special

Fodring med BARF?

Der er mange myter, fælder og fakta i forbindelse med BARF-fodring. Her prøver vi at kaste lys over nogle af dem.

Læs artiklen

Se også:
· Faglig viden: Hundens fordøjelsessystem
· Butikken: Her kan du købe BARF-foder

Sunde kæledyr

Få rabat med vores Sund & Fit sundhedspakker

Læs mere

Ydelser og behandlinger særligt for hunde

Vaccination af hund

En hund skal vaccineres 1 gang om året. Ved vaccinationen får hunden et grundigt sundhedstjek, hvor evt. problematikker kan opdages og vi kan få en snak om alt fra adfærd, tænder, dårlig hjerte, over/undervægt. Vi vil gerne hjælpe til at gøre det let og sjovt at have hund, og derfor er det vigtigt, at f.eks eventuelle livstilssygdomme og adfærdsrelaterede problemer kan opdages i tide.

Hver 3. år vaccineres med den store paraplyvaccine, som dækker parvovirus, leverbetændelse, hundesyge, leptospirose og influenzavirus.

De to sidstnævnte, leptospirose og influenza, skal der vaccineres mod hvert år, hvis hunden skal beskyttes optimalt. Det kalder vi den lille paraplyvaccine. Leptospirose er en zoonose, dvs. den kan smitte til os mennesker via hunden.

Læs mere om leptospirose

Tandbehandlinger hos hunde

Det er meget oppe i tiden at gøre meget ud af hundens tandpleje. Især de små hunderacer lider meget af tandsten, men også større hunde kan være ramt. Tandsten giver over tid, som hos mennesker, paradentose, og paradentose fører til blottede tandhalse og rødder og med tiden løsning og evt. tab af tanden. Og det gør ondt …

Vi ved fra os selv at bare let blottede tandhalse stikker og niver, og det gør det altså også ved hunde. Derfor anvender vi tandrøntgen, så vi bedre kan holde øje med din hunds tænder og evt. fjerne de tænder, der helt eller delvist mangler rødder. Det kan man nemlig se på røntgenbilledet.

Kommer hunden ind til rutinemæssig tandrens og det viser sig at mange tænder er syge, bookes der typisk ind til operation og fjernelse af de syge tænder en anden dag. Det gør vi ofte af hensyn til varigheden og typen af narkose, der bruges ved de to behandlinger. Fordelen er, at bakteriebyrden i munden er sænket, og tandkødet har fået lidt ro inden operationen/fjernelse af tænder foretages.

Kikkertundersøgelse, røntgen og scanning

Hunde med problemer i mavesækken er ikke sjældne. Gentagne opkastninger over længere tid, enten med eller uden appetit, bør give anledning til bekymring.

Det hænder at hunden har fremmedlegemer, typisk af en karakter, vi ikke kan se på røntgen, f.eks snor, gummi, plastikstykker, stof osv.

En kikkertundersøgelse kan hjælpe med at afklare, om hunden har et fremmedlegeme i mavesækken før operation foretages. Med kikkerten kan man også se, om hunden har mavekatar eller mavesår. Især hunde, der har været eller er i langvarig behandling med smertestillende medicin, er i højrisiko for at udvikle mavesår. Mavesår gør ondt og sænker hundens livskvalitet betragtelig.

Er der tale om et fremmedlegeme længere nede i tarmsystemet, kan en røntgenkontrastundersøgelse ofte være en god hjælp. Her ses, om der er en blokering et sted i tarmen, da kontrastvæsken vil hobe sig op.

Vi tager naturligvis også røntgen af alt muligt andet. Gigtforandringer, tilskadekomne hunde, knogletumorer, tumorer i lungevæv og hjertelidelser er noget af det, man kan undersøge med røntgen.

Med en scanner kan vi scanne for drægtigheder, betændelser i livmoder og blære samt forandringer i organer.

HD/AD/OCD – screening af arvelige ledsygdomme

Vi er godkendt til at foretage og indsende røntgen til DKK, som led i screening for HD (hoftedysplasi), AD (albuedysplasi) og OCD (Ostechondritis dissecans/ledmus). For de fleste racer kan billederne tages efter hunden er fyldt 12 måneder. Ved gigantracer tages HD billeder først når hunden er fyldt 18 måneder.

Akupunktur, guldakupunktur og PRP-behandling til hunde

Favrskov Dyreklinik tilbyder akupunktur og guldakupunktur mod smerter til hunde med akutte eller kroniske led- eller rygsmerter, f.eks. diskusprolaps eller leddegigt. Ved guldakupunktur lægges små guldstykker ned i akupunkturpunktet, hvorved en langvarig effekt opnås. Dette gøres i bedøvelse. En almindelig akupunkturbehandling foretages med små tynde akupunkturnåle, og de fleste hunde tager det rigtig pænt. Efter behandlingen er hunden oftest mere træt. Der gives akupunktur som standard minimum 3 gange med ca. 1 uges mellemrum.

Ved PRP-behandling udtages blod fra hunden, og dette centrifugeres i særlige glas, hvorved man får en bestemt fraktion af de hvide blodlegemer filtreret fra (PRP-serum). Disse hvide blodlegemer hjælper med at reparere sygt væv og kan bruges til arvæv, øjentraumer, ryg- og ledsmerter mm. PRP-serummet gives som injektion i f.eks akupunkturpunkter omkring det syge væv, pånær ved øjenlæsioner, hvor det dryppes direkte i øjet.

KST (Kranio sakral terapi)

KST er en blid behandlingsform, hvor man arbejder fortrinsvis på kranieknogler og korsben med 5 grams lette træk og tryk. Selvom behandlingsformen er blid er den meget dybdevirkende og indvirker på både væv, sener, led, knogler, organer, nerver og psyke.

KST virker smertelindrende, da det sænker den generelle muskeltonus (muskelspænding) i kroppen.

KST kan både bruges som velvære, ren afbalancering eller ved reelle problematikker, så som smerter, spændinger efter operationssmerter, ryglidelser, angst/aggression/stress.

Når hundens krop reagerer på terapien, kan det eksempelvis være at trække vejret dybt, sukke, gabe eller at maven begynder at rumle. Alt sammen helt naturligt.

KST-behandlinger udføres af Majbritt Dreier der er eksamineret kranio-sakral terapeut og har flere overbygninger.

 

Negleklip

Skal hunden have klippet kløer, er det ikke altid uden kamp, hyl og stress hos både ejer og hunden.

Det er vores erfaring, at det kan være en kæmpe fordel, at få hundens kløer klippet et andet sted. Derved forbinder hunden ikke stress og evt. smerte i forbindelse med kloklip med ejeren selv. Ejeren kan derimod være en beroligende og hjælpende faktor, når hunde får klippet kløer hos dyrlægen.

På Favrskov Dyreklinik er vi så heldige at have vores egen kloklip-specialist. Det er nemlig Anne, og hun varetager 95% af vores kloklip. Dyrene er meget trygge ved Anne, der rundhåndet deler ud af ros og godbidder under forløbet.

Book tid til negleklip  |  Ring på  52 38 90 11

Forebyg skadelig overvægt hos din hund med
vores Slankepakke

Omkring halvdelen af alle danske hunde er overvægtige. Overvægt er én af de hyppigste lidelser hos vores kæledyr og årsag til mange andre sygdomme og problemer for vores hunde – fx ledproblemer (gigt), diskusprolaps, lunge- og hjertesygdomme, leversygdomme, mave/tarm-sygdomme, sukkersyge og mange flere.

Det skal vi gøre noget ved. Derfor tilbyder vi nu Slankepakken.

Vores Slankepakke er et forløb, hvor vi hjælper din hund til et sundt og varigt vægttab ved at sammensætte en kost- og motionsplan, hjælper med at monitorere vægt og motion og løbende tilpasser kost- og motionsplaner til netop dit kæledyrs behov.

Læs mere her

ikon Dog Special
Dog Special

Få mere viden om din hund.
Vi skriver løbende artikler om hunde. Hvordan hunde fungerer og hvilke sygdomme de kan have.

Læs fx om:

ikon Dog Special
Faglig viden

Diarré hos hund og kat

Mange dyreejere har oplevet at deres dyr har haft diarré en dag eller to, og at det er gået i sig selv igen uden at give problemer. Men en gang imellem kan hunden eller katten blive dårlig og få brug for hjælp til at komme ovenpå igen.

Læs mere

Dog special

Leptospirose

Leptospirose hos hunde, er måske bedre kendt som “rottesyge“, og kan smitte til mennesker.

Læs mere

Dog special

Rejse udenlands med hund

Vil du gerne have din hund med til udlandet, skal du være opmærksom på deres regler for indførsel af kæledyr.

Læs mere

Åbningstider

Mandag: 8.30-20
Tirsdag: 8.30-16
Onsdag: 8.30-16
Torsdag: 8.30-16
Fredag: 8.30-16

Klinik & Butik
under samme tag

Telefon
52 38 90 11

Akut udenfor
normal åbningstid:

Se vagtordning

Faglig viden
om hunde

ikon Dog Special
Dog Special

Få mere viden om din hund

Er du nysgerrig efter at vide mere om din hund, hvordan den fungerer og hvilke sygdomme, der evt. kan opstå? Så læs mere i vores artikler vi løbende lægger ud under Faglig viden/Dog Special.

Se emneoversigt

Sunde kæledyr

Få rabat med vores Sund & Fit sundhedspakker

Læs mere