Temaside om
Kat
Vi sætter en ære i, at din kat skal føle sig så tryg som mulig, når den kommer på klinikken. Det hjælper katten, så oplevelsen ikke bliver så stressende, og det hjælper os til en bedre undersøgelse og behandling.
På denne side kan du læse om vores særlige muligheder til katte.
Kattekonsultation
Vi ønsker din kat er så rolig og tryg som mulig i vores konsultation. En stresset og bange kat er en dårlig oplevelse, både for katten, ejeren og os.
Vores kattekonsultation er derfor max kattevenlig og det betyder bl.a. at vi har:
- Skridsikker stor hylde på væggen, som katten kan hoppe op og lægge sig på
- Kradsebræt
- Feliway adapter i stikkontakten
- Bakke og vandskål til rådighed
- Længere konsultationstid, dvs. mindre hastværk
- Kattevenlig håndtering
Tilskadekomst og sygdom
Skulle uheldet være ude, stiller vi al husets udstyr til rådighed for at hjælpe dig og din kat.
HUSK! En kat, der ikke spiser, er en AKUT patient og skal tilses straks.
Neutralisering
Spar både tid og penge på en Neutraliseringspakke
Når din kat skal neutraliseres, anbefaler vi at den samtidig både får vaccination og øretatovering samt evt. chipmærkning.
Vi kalder det en Neutraliseringspakke (eller en hankatte-/hunkattepakke).
Mærkning og vaccination af katten kan med fordel gøres samtidig med neutraliseringen. Derved sparer du penge og en evt. bedøvelse hvis katten skal øremærkes.
Ydelser og behandlinger særligt for katte
Vaccination
Vaccinationen man giver til katten beskytter mod katteinfluenza og kattesyge, 2 virus, der kan betyde kattens død, hvis den smittes. Da udegående katte ofte er i kontakt med andre katte, er vaccination vigtig. Katten vaccineres to gange med ca. 4 ugers mellemrum og derefter 1 gang årligt.
Der er også andre virus som katten kan smittes med, f.eks FeLV (Felint Leukæmi Virus), som man kan vaccinere katten imod. Derimod kan man ikke vaccinere mod den meget farlige FIV (katteaidsvirus), men da alle disse virus typisk smitter ved parring eller parringsrelaterede og rivaliserende slagsmål, så er neutralisering af katte en meget stor forebyggelse mod infektion med FeLV og/eller FIV.
Læs mere om FeLV (Felint Leukæmi Virus)
Sundhed og forebyggelse
Ved den årlige vaccination får katten et sundhedstjek. Derved forebygges sygdomme, der som regel kan opdages i god tid.
Foder
Vi rådgiver gerne om fodring. Fodring er vigtig i forhold til at undgå livsstilssygdomme som urinvejslidelser, overvægt, sukkersyge, tandproblemer mm.
Vi forhandler biologisk tilpasset foder uden korn, både som tørkost og som råfoder (BARF). Derudover har vi et stort udvalg i legetøj og naturlige godbidder til kat.
Forebyg skadelig overvægt hos din kat med
vores Slankepakke
Omkring halvdelen af alle danske katte er overvægtige. Overvægt er én af de hyppigste lidelser hos vores kæledyr og årsag til mange andre sygdomme og problemer for vores katte – fx ledproblemer (gigt), diskusprolaps, lunge- og hjertesygdomme, leversygdomme, mave/tarm-sygdomme, sukkersyge og mange flere.
Det skal vi gøre noget ved. Derfor tilbyder vi nu Slankepakken.
Vores Slankepakke er et forløb, hvor vi hjælper din kat til et sundt og varigt vægttab ved at sammensætte en kost- og motionsplan, hjælper med at monitorere vægt og motion og løbende tilpasser kost- og motionsplaner til netop dit kæledyrs behov.
Cat Special
Få mere viden om din kat.
Vi skriver løbende artikler om katte. Hvordan katte fungerer og hvilke sygdomme de kan have.
Læs fx om:
Cat special
Bidsår / Når katte slås …
Bidsår hos katte er et problem vi ofte møder i klinikken. Bidsår er en hyppig komplikation til slagsmål mellem katte. Bidskaderne kan være overfladiske eller dybe …
Cat special
Leukæmivirus hos kat
Denne virus hedder også FeLV (Felint Leukæmi Virus) og ses hos både fritlevende katte og i større indendørs kattehold. Virus angriber de hvide blodlegemer og giver …
Cat special
Nedre urinveje hos kat
Fællesbetegnelsen for sygdom i de nedre urinveje (blære og urinrør) hos kat betegnes FLUTD (Feline Lower Urinary Tract Disease). Sygdommen kan i begyndelsen …
Åbningstider
Mandag: 8.30-20
Tirsdag: 8.30-16
Onsdag: 8.30-16
Torsdag: 8.30-16
Fredag: 8.30-16
Klinik & Butik
under samme tag
Faglig viden
om katte
Cat Special
Få mere viden om din kat
Vi skriver løbende korte artikler om dyret med de 9 liv, hvordan de fungerer og hvilke sygdomme, vi oftest møder hos den lille jæger.