Mød Vores team

Medarbejdere

Her kan du se, hvem du kan møde på Favrskov Dyreklinik. Vi er et godt sammensat team, der alle har hver vores ‘speciale’ og tilsammen dækker vi bredt.

Dorthe - dyrlæge - favrskov dyreklinik

Dorthe

Dyrlæge
– Jeg er uddannet dyrlæge i 1997. Jeg har arbejdet på forskellige smådyrsklinikker og smådyrshospitaler igennem årene, bl.a. i København, Frederiksværk, Århus og Hvidsten. Derudover har jeg arbejdet 4 år som produktionsdyrlæge (kvæg) samt tilsynsførende dyrlæge på svineslagteri i Ringsted og Bjerringbro.

– Jeg har en efteruddannelse som landbrugsdriftsleder og har tidligere arbejdet på kvæglandbrug som driftsleder.

– Jeg har derudover taget en ekstra uddannelse som Natural Horse Care Practitioner, som indbefatter hovtrimning og rådgivning inden for naturlig fodring og opstaldning af heste. Jeg arbejder primært som en del af Vequna Denmark Aps (link), som er en lille velfungerende hestepraksis, og så træder jeg til i smådyrsklinikken.
– Privat hygger jeg mig med mine tre søde børn, mit dejlige hus, 2 hunde, 8 katte og 7 får.
Stine Favrskov dyreklnik

Stine

Dyrlæge
– Jeg blev færdiguddannet som dyrlæge i januar 2024 og blev ansat hér på Favrskov Dyreklinik pr. 1. maj. Siden er det gået slag i slag. Jeg boede dengang i København og pendlede i starten frem og tilbage, fordi jeg lige skulle finde ud af, om det var det rigtige for mig. Og det var det, så jeg fik lokket min københavner-kæreste med til det jyske, og vi bor nu i Silkeborg, hvor jeg oprindeligt kommer fra. 
Jeg interesserer mig fagligt særligt for intern medicin og diagnostik. Det vil sige at undersøge, stille en diagnose og behandle for sygdomme og skavanker. Mit særlige interessfelt er tænder. Her er virkelig noget at gøre for kæledyrs livskvalitet – ligesom på mange andre områder, og det brænder jeg for!
Jeg elsker mit fag og mine gode kolleger her på klinikken. 
Jeg er en kæmpe katteelsker – “Det kan man mærke,” er der flere ejere, hvis katte jeg har som patienter, sagt til mig.
Jeg har selv tre katte, som er ‘genbrug’, altså fra internat.
Privat elsker jeg at være kreativ, og jeg både hækler, strikker, syer, lave perler og en masse andet. Og så er jeg naturmenneske.
I efteråret 2024 var jeg to uger i Sri Lanka, hvor jeg hjalp til på en dyreklinik for bl.a. hjemløse dyr. Jeg kastrerede og steriliserede ca. 10 hunde og katte om dagen. Det var en stor oplevelse og det gav mig en masse kirurgitræning.
Jeg glæder mig til at møde jer i klinikken
Om_os_Team_Majbrit faverskov dyreklinik

Majbritt

Dyrlæge

– Jeg hedder Majbritt og er dyrlæge. Jeg elsker variationen i dyrlægefaget. Ikke to dage er ens, ikke to patienter er ens. Siden jeg blev færdig som dyrlæge i 2007 har jeg arbejdet med kæledyr og har taget efteruddannelser inden for primært generelle sygdomme og operationer (General Practitioner Certificate i Small Animal Medicine and Surgery), samt i kikkertundersøgelser og -operationer.

Der sker hele tiden nyt rent fagligt; både med ny viden og nye teknologiske muligheder, og jeg lægger vægt på at holde mig opdateret og følge med i det hele. Jeg er på Favrskov Dyreklinik to dage om ugen og de øvrige dage på Randers Dyrehospital. Jeg er gift med Dennis, og vi har to piger, Anna fra 2007 og Katrine fra 2010 samt hunden Saga og katten Choko. Jeg elsker rejser, min have, en god bog og kagebagning.

Bente - Aut. Veterinærsygeplejerske - favrskov dyreklinik

Benthe

Aut. Veterinærsygeplejerske

– Jeg er Aut. Veterinærsygeplejerske, uddannet fra Skanderborg Dyrehospital tilbage i 1996. Jeg har altid arbejdet i praksis, så det er blevet til mange år – og megen erfaring. Jeg er født og opvokset på landet og har altid været omgivet af dyr.

– Jeg er gift med Thorbjørn og vi har sammen 3 børn i alderen 20, 16 og 14 år. Vi bor på en landejendom, hvor vi har heste, hunden Tyler og 2 røde huskatte – Ymer og Odin.

Michelle - Favrskov dyreklinik

Michelle

Aut. Veterinærsygeplejerske

Jeg er aut. veterinærsygeplejerske, uddannet fra Åbyhøj Dyreklinik i marts 2024. Under min uddannelse har jeg udviklet en særlig interesse for tandarbejde og har allerede opnået en del erfaring inden for dette felt.

Som opvokset i Thy på landet har jeg altid været omgivet af dyr. Selvom jeg endnu ikke har egne dyr, ser jeg frem til at få en hund på et tidspunkt.

Louise - Favrskov dyreklinik

Louise

Aut. Veterinærsygeplejerske

Jeg blev færdiguddannet som veterinærsygeplejerske i 2010 fra Bygholm Dyrehospital i Horsens. Siden 2020 har jeg været her på Favrskov Dyreklinik. Jeg har taget efteruddannelse i klinisk etologi (hunde- og katteadfærd), og er også uddannet hundetræner (klikker instruktør). Derudover elsker jeg også at nørde i hunde- og katte ernæring når tiden er til det.   

Privat bor jeg med min kæreste Jens, vores hund, kat og otte høns i haven. Vores seneste rejse gik til Syd Afrika og se mange vilde dyr i deres naturlige omgivelser. Tidligere har jeg været tilknyttet et dyreinternat i Dublin, arbejdet på dyreklinik i Sydney, og arbejdet med skadede/mishandlede frikøbte elefanter i Thailand, så arbejdet med dyr har altid været en stor del af mit liv.

Anne - klinikmedhjælper - favrskov dyreklinik

Anne

Klinikmedhjælper

– Jeg bor i Hadsten med min dejlige brune labrador, 2 katte, min kæreste og min bonussøn på snart 4 år. Har boet i Hadsten de sidste 13 år. Har tidligere arbejdet hos TDC i 15 år, og er uddannet indenfor kontor.

– Mit hjerte har dog altid brændt for alle slags dyr, og jeg kender rigtigt mange hunde i Hadsten. Jeg elsker at komme på arbejde og se hvor mange dyr vi hjælper hele tiden. Det giver glæde at hjælpe dyrene. I vil møde mig i telefonen, i receptionen og vil også hjælpe til i konsultationen. Derudover er det mig, der primært står for negleklip og tandtjek.

Emma - Klinikassistent - favrskov dyreklinik

Emma

Klinikassistent
Jannie-profil faverskov dyreklinik

Jannie

Klinikmanager & Fag VSP

-Jeg hedder Jannie og er klinikmanager på Favrskov Dyreklinik. Jeg er på klinikken et par gange om ugen og hjælper til med de ledelsesmæssige og administrative opgaver. Blandt andet står jeg for HR, vagtplanlægning og regnskab. Jeg elsker at komme hér på klinikken, fordi her er så god stemning og hygge og så kommer der så mange søde kæledyr og kæledyrsejere.

Jeg har en baggrund som Fag veterinærsygeplejerske indenfor tænder hos hund og kat, så jeg er også med til at sparre om nogle af de faglige ting indkøb af udstyr osv., og det er dejligt, at jeg også kan holde fast i mit fag på den måde. Jeg er en del af praQtice, som er medejere af klinikken, så jeg har også mine erfaringer fra andre dyreklinikker at trække på.

Favrskov Dyreklinik har tæt samarbejde med Randers Dyrehospital, som vi henviser til ved specialiserede operationer og hvor vi nogle gange ‘låner’ en dyrlæge fra. Jeg er bindeled i dette samarbejde. 

Mangfoldighed

Alle er lige meget værd!

På Favrskov Dyreklinik mener vi at alle er lige meget værd – også på arbejdsmarkedet.

Derfor har vi jævnligt mennesker med nedsat funktion i arbejdsprøvning og har 2 ansatte i flexjob. Dette giver mangfoldighed og rummelighed både i personalegruppen og i forhold til vores klienter.

Vi har det godt på arbejdspladsen og passer på hinanden og den varme og glæde, vil vi gerne dele med Jer og jeres kæledyr!

Vi deler gerne
vores faglige viden

Artikler

Få mere viden om dit kæledyr

Vi oplever tit at vores klienter er nysgerrige på at vide mere om deres kæledyr og hvilke sygdomme, der evt. kan opstå. Der er også stor efterspørgsel på viden om korrekt pasning og fodring.

Vi skriver løbende små artikler, som du kan læse her på hjemmesiden.

Se oversigt