Kattens fordøjelsessystem

Tænder og mund

Fordøjelsessystemet begynder med en bred og kort mundhule, udvendig afgrænset af et par fine læber, der dækker tænderne. Ganen er forsynet med tværgående riller, og ganesejlet omfatter fire ganebuer. Tungen er dækket af papiller, og nogle af dem giver den et ru og ujævnt udseende og tungen er desuden meget bevægelig.

Kattens mund er dermed topdesignet til at fastholde et bytte. Katten jager ofte på en anden måde end hunden, der typisk brækker nakken på sit byttedyr eller overbider struben. Katten derimod kvæler sit bytte eller gennemborer strube, nakke eller halspulsåre med sine sylespidse hjørnetænder. Fortænderne er rillede og hjælper med fastholdelse af bytte og kindtænderne er lodret flade, skarpe og spidse hele vejen ind. Dermed har de let ved at findele byttet i mindre stykker, når det fortæres. I kattens mund blandes foderet med spyt.

I modsætning til mennesker har katten ingen fordøjelsesenzymer i sit spyt, så enzym tilførsel sker først i mavesækken og længere nede.

Mavesæk og tarme

Efter munden følger et langt og udvideligt spiserør, der står i forbindelse med maven gennem mavemunden. Maven har et rumindhold på 30 til 35 cl og er aflang pæreformet. Den er indvendig dækket af en slimhinde, der udsondrer mavesaft.

I mavesækken tilføres føden fordøjelsesenzymer, saltsyre og slim. Pga. saltsyren er pH meget lav (pH=1-2), hvorimod mennesket pH-værdi ligger på 4-5. Saltsyren dræber dårlige bakterier og hjælper til at nedbryde knogler, brusk og kød.

Fødemidlerne trænger ind i tarmen og kommer ud af maven gennem maveporten.

Tarmkanalen er kort. Man skelner mellem tyndtarmen og tyktarmen.

I første del af tyndtarmen tilføres galde, der neutralisere mavesyren og forbereder fedtet i føden på fordøjelse. I anden halvdel af tyndtarmen tilføres enzymer fra bugspytkirtlen. Disse nedbryder føden i dens forskellige dele (proteiner, kulhydrater, fedt), der således kan optages i kroppen.

I tyktarmen udtrækkes vand fra føden og ekskrementer dannes.

Problemer med kulhydrater

Katte er fra naturens side ikke tilpasset en kost rig på kulhydrater. Stivelse og sukkerarter giver højt blodsukker, hvilket fører til øget produktion af insulin. En stivelsesrig kost er en belastning for bugspytkirtlen, som skal producere store mængder insulin. Dette kan føre til udvikling af ​​diabetes hos katte.