Faglig viden
Flåter, flåtbårne sygdomme og forebyggelse
Her har en Skovflåt bidt sig fast i øjenkrogen på Loke
Vi taler om 2 slags flåter i Danmark, når vi snakker om flåter. Den ene er Engflåten og den anden er Skovflåten.
Begge flåter kan bære alvorlige smitsomme sygdomme, og det er derfor vigtig at forebygge flåtbid både hos hunde og katte.
På Favrskov Dyreklinik er vi altid klar til at give vejledning om forebyggelse, diagnosticering og behandling af flåtbårne sygdomme.
Engflåten
Engflåten er 3-4 gange større end Skovflåten og er brunlig med hvidlig marmorering på ryggen. Flåten har de seneste år spredt sig hastigt i Europa, og er dermed også forekommende i Danmark.
Engflåten kan godt lide åbne områder og hannen er større end hunnen.
Engflåten kan bære og overføre to sygdomme, der kan være farlige for hunde:
- Den ene er babesiose (hundemalaria). Babesia inficerer de røde blodlegemer, der ødelægges og hunden kan komme i alvorlig blodmangel og deraf følgende organsvigt. Sygdommen kan selv med behandling have en dårlig prognose. Hunden bliver træt og har hurtigere vejrtrækning end normalt, og første symptomer ses 1-4 uger efter flåtbiddet. Hunden kan også få nedsat ædelyst og blege eller gule slimhinder.
Parasitten kan ses i mikroskop på de røde blodlegemer og man kan sende en blodprøve ind til antistoftest. - Engflåten kan også bære en bakterie, der hedder Rickettsia Raoultii, der giver vævsdød i huden omkring bidsåret.
Skovflåten
Skovflåten er mindre end Engflåten og langt mere udbredt. Den kan være brunrød til grålig i farven afhængigt af, hvilket livsstadie den er på. Den er 2-6 år om at udvikle sig fra nymfe til voksen og alle stadier kræver sugning af blod for videreudvikling. Skovflåten opholder sig i mere fugtige og skyggefulde områder. Deraf navnet. Den bliver aktiv, når dagtemperaturerne er 4-5 grader, og så sætter den sig på planterne og venter på, at et værtsdyr (eller menneske) kommer forbi.
Skovflåten kan overføre 3 sygdomme:
- Borrelia
- Anaplasma
- TBE (Tick-borne encephalitis).
Hunde bliver sjældent syge af borreliainfektion eller TBE, men anaplasma kan give feber, nedstemthed, smerter og stivhed/halthed i bevægeapparatet. Man tjekker tit hunden for flåtbårne sygdomme ved uspecifikke neurologiske symptomer eller smerter, der kommer og går.
Forebyggelse
Man kan forebygge flåtbid og flåtbårne sygdomme ved at tjekke sin hund eller kat grundigt hver dag. Desuden kan der med fordel anvendes flåtafskrækkende eller flåtdræbende midler. De findes i spot-on, tyggetabletter og halsbånd og de fleste skal købes på recept hos dyrlægen. Her får du også råd og vejledning til, hvordan de skal anvendes korrekt. Og det er VIGTIGT at anvende dem korrekt, da de ellers kan være farlige for hunden eller katten eller virkningsløse over for flåterne. Man kan også over en årrække være med til at udvikle resistens hos flåterne, hvis antiflåtmidlerne ikke bruges korrekt.
Finder du en flåt på dit dyr, skal du fjerne den med en pincet eller en flåttang. Denne kan fås i forskellige udgaver hos din dyrlæge. Det er vigtigt at prøve at få hele flåten med, også munddelene. Træk eller drej forsigtigt om flåt til den slipper. Hvis munddelene bliver siddende, kan du evt. fjerne dem med en pincet. Lykkedes det ikke, så hold godt øje med stedet i en uges tid efter.
Normalt vil der være en lille bule der, hvor flåten har siddet. Det er helt ufarligt. Opstår der rødme og/eller bliver hunden almen påvirket, skal dyrlægen kontaktes.
Fakta om flåter
- Der er faktuelt to typer flåter i Danmark, der kan bære farlige sygdomme: Skovflåten og Engflåten.
- Engflåten er 3-4 gange større end Skovflåten og mere sjælden.
- Hvis hunden bliver nedstemt, får hurtig vejrtrækning og/eller får feber og stiv gang efter flåtbid, skal dyrlægen kontaktes.
- Der findes gode flåtafskrækkende og flåtdræbende midler til hunde og katte. Spørg din dyrlæge til råds.
- Tjek din hund eller kat hver dag for flåter.
