Tilbud / Arrangementer / aktuelt
Aktuelt
Her har vi samlet vores nyheder inden for faglige behandlinger, petshop, foder og hvad der ellers sker på og uden for klinikken.
Faglig viden
Undgå syge tænder hos katte og hunde
Sygdomme i tænderne er blevet en stor udfordring hos hunde og katte og dyrevelfærden. Derfor er forebyggelse vigtigt. Hos os møder du en særligt uddannet dyrlæge, som kan hjælpe med tandproblemer, sundhed og forebyggelse.
Læs mere her – og se, hvad du selv kan gøre
Sunde kæledyr
Forebyg skadelig overvægt hos dit kæledyr med
vores Slankepakke
Omkring halvdelen af alle danske hunde og katte er overvægtige. Overvægt er én af de hyppigste lidelser hos vores kæledyr og årsag til mange andre sygdomme og problemer for vores hunde og katte – fx ledproblemer (gigt), diskusprolaps, lunge- og hjertesygdomme, leversygdomme, mave/tarm-sygdomme, sukkersyge og mange flere.
Det skal vi gøre noget ved. Derfor tilbyder vi nu Slankepakken.
Vores Slankepakke er et forløb, hvor vi hjælper dit kæledyr til et sundt og varigt vægttab ved at sammensætte en kost- og motionsplan, hjælper med at monitorere vægt og motion samt løbende tilpasser kost- og motionsplaner til netop dit kæledyrs behov.
Faglig viden
Forebyggende sundhed betaler sig
Dit kæledyr trives bedre, lever længere og får øget livskvalitet, når vi har fokus på forebyggende sundhed. Derfor er det et fokusområde for både os og andre danske dyrlæger. Her kan du læse mere og blive klogere på mulighederne.
Faglig viden
Medicinregler
Vi har mange forskellige veterinære standarder i EU-medlemslandene. Derfor vil den nye medicinlovgivning være en forbedring i nogle lande og en forringelse i andre – fx her i Danmark, hvor den faglige standard nu bliver ringere. Og det koster desværre også bøvl og penge.
Læs her og se, hvad det betyder for dig.
Nyhed
Vagtsamarbejde
Favrskov Dyreklinik er med i et vagtsamarbejde med andre gode og kompetente kolleger i Randers og omegn. Vagtsamarbejdet hedder Dyrlægevagten Randers og Omegn og du kan læse mere om det her: dyrlaegevagtenranders.dk
Vagtsamarbejdet sikrer en god service og høje faglige standarder og vi arbejder sammen indbyrdes således, at har du været hos en anden dyrlæge end din egen i vagten, så får din egen dyrlæge straks journal tilsendt på mail, så du kan fortsætte evt. videre forløb hos den dyrlæge du er vant til at komme hos.
Vi er rigtig glade for denne ordning og glæder os til at servicere vores klienter endnu bedre på denne måde.
Vores vagtnummer er: 70 22 71 22 og du kan få fat i vagthavende dyrlæge, udenfor normale åbningstider.
Faglig viden
Nytårsangst hos dyr
Hvert år i december fejrer vi årets afslutning og begyndelsen på et nyt med et brag. Eller nærmere mange brag.
Og hvert år forsøger vi at hjælpe dyr med skudangst. Det er især hunde, katte og heste, der har vores opmærksomhed, fordi de bor i enten byzoner eller bynære zoner, hvor der skydes en del af omkring nytåret.
video
Hunden kan wrappes nytårsaften!
Nytårsangst er et stort problem hos kæledyr nytårsaften. Her har vi lavet en lille video til et smart beroligende trick, der virker hos en del hunde.
Nytår / Butikken
Har din hund nytårsangst?
Prøv en Veggiedent Zen, som er en yderst velsmagende tyggepind, der kombinerer 2 forskellige produkter og deres egenskaber:
- Veggiedent Zen indeholder L-theanin, der modvirker stress- og angsreaktioner. Desuden er det kendt for at øge fokus og understøtte læringsevne. Tyggepindene en afslappende effekt uden at medføre døsighed.
- Tyggepinden er udformet i en unik og patenteret Z-form, der sikrer effektiv mekanisk rensning af tænderne. Som modvirker dannelsen af plak og tandsten og hjælper til at sikre god og frisk ånde.
Nye faciliteter
Ombygning på Favrskov Dyreklinik
I perioden 4. januar til 1. april 2020 har Favrskov Dyreklinik bygget om. Dermed har vi fået et nyt konsultationslokale til hunde, vi har fået et nyt tandrum/laboratorium, vi har fået operationsstue og sidst men ikke mindst et røntgenrum. Vi har også fået nye farver på væggene og nyt gulv i det meste af klinikken.
Intet er stort, men det er godt og vi viser gerne faciliteterne frem.
Vi takker så meget for forståelse fra vores søde klienter og håber, det kan mærkes, at vi har lagt os i selen, for at hverken I eller jeres kæledyr har manglet service under ombygningen.
Vi glæder os meget over de nye tiltag, der også betyder plads til nyt udstyr som røntgen og endoskop. Derved kan vi nu tilbyde 90% af alle ydelser her i huset, uden at skulle henvise til andre dyreklinikker/-hospitaler.
Åbningstider
Mandag: 8.30-20
Tirsdag: 8.30-16
Onsdag: 8.30-16
Torsdag: 8.30-16
Fredag: 8.30-16