Exotics Special

Reptiler – Terrarieindretning

Der er mange ting at tage højde for, hvis du ønsker at holde reptiler. Fx om hvor meget plads dyret har brug for. Hvordan med lys, varme, fugtighed, vand, bundstrøelse, skjul mm.?

Læs mere herunder, hvor vi har samlet nogle af de vigtigste tommerfingerregler.

Vi har samlet følgende tommelfingerregler for at give dig det bedste overblik indenfor hver kategori. Bemærk dog at hver kategori bør tilpasses alt efter den enkelte arts behov.

1. Dimensioner og konstruktionsmaterialer for terrariet

  • For slanger bør terrariet være mindst 2/3 af slangens længde i enten bunden eller højden afhængig af om den er lever i bunden eller i højden. Den anden led af terrariet bør være mindst 50 cm (for en voksen slange).
  • For en 2 meter slange er det fint med et 100-120 cm (L) x 50-60 cm (B) x 50-70 cm (H) terrarie.
  • For gekkoer, skildpadder og andre mindre dyr bør der være plads til at dyret kan bevæge sig rundt i alle retninger. Rektangulære terrarier giver gode muligheder for indretning.
  • Vi anbefaler at man undgår trådnet, da det kan give skrabeskader på dyret hvis de hyppigt bevæger sig over den slagt overflade.
  • Glas, træ og plastik (evt. metal-luftgitter) er de foretrukne materialer at terrariet består af.

Vigtigt med research

Lav research på den dyreart du vil anskaffe dig, så du ved hvilke ting og særlige betingelser, der er vigtige for den og hvordan du skaber det mest optimale terrarie, så dit dyr vil trives.

2. Varme

  • Terrariet bør have en kold og en varm side.
  • Den ideelle temperatur og fugtighed varierer mellem arter.
  • Brug 1-2 termometre til at måle i hver side.
  • De fleste reptiler klarer sig godt med:
    • Kold side: 25-27 grader
    • Varm side: 32-37 grader
  • Varmen bør komme fra en varmemåtte under terrariet og/eller en varmelampe ovenpå (uden for) terrariet.
    • Dette forhindrer  at der ved skade på udstyr bliver for varmt for dyret.
    • Varmesten og lamper i terrariet har ofte ført til brandsår når dyrene ligger på dem.
    • Reptiler føler ikke nødvendigvis smerte fra varme som vi gør, så de lægger sig rundt om varmeelementet og får brandskader.

3. Fugtighed

  • Den ideelle fugtighed varierer mellem arter.
  • Brug et hygrometer (fugtmåler) til at måle fugtigheden. Evt. både et i toppen og i bunden i et højt terrarie.
  • Korrekt fugtighed er vigtig for at hamskiftet kan ske ordentlig:
    • Normalt vil en fugtighed på 20-40 % være fint for ørken/savanne arter
    • Normalt vil en fugtighed på 50-80% være fint for skov/trope arter.
    • Hvis din slange kan smide hammen i et helt stykke er det et godt tegn på korrekt hydrering og fugtighed.
    • For gekkoer, skinke, agamer og andre firbenede reptiler, vil hammen uanset hvad falde af i flere stykker, men bør kunne komme af af sig selv.
  • Man kan vedligeholde fugtigheden med en forstøver 1-3 gange om ugen.
  • Fugten kan også vedligeholdes med fugt-udstyr.

4. Lys

  • En LED-kæde i toppen af terrariet eller en lyskilde ovenpå terrariet er fin til at illuminere omgivelserne.
  • Der bør sættes timer på lyset så dyrene får en døgnrytme med dag og nat.
  • Vær opmærksom på om dit reptil/krybdyr skal bruge UV-lys.
    Mange lysstofrør kan fås med UVA og UVB lys i.

5. Vand

  • Der skal altid være rent vand tilgængeligt.
  • Sæt vandskålen i den kolde side af terrariet.
  • Hvis dit dyr viser sig at være glad for at bade er det en god ting at kunne give den mulighed for at bade.

OBS!  Hvis dit dyr normalt ikke bader, men pludselig begynder kan det være et sygdomstegn.

6. Bundstrøelse

  • Strøelsen bør tilpasses dyrets naturlige habitat
  • Ørken arter bør have sand/grus.
  • Skov/trope arter bør have bark, mos eller kokos husk.
    • Man kan holde fugten i bundstrøelsen ved lige at sprøjte med en forstøver 1-3 gange om ugen.
    • Vær opmærksom på at mos kan rådne eller være et sted hvor fluer, larver og andre insekter kan trives.

7. Skjul

  • Der bør være et skjul i både den kolde og varme side af terrariet som er stor nok til at dyret kan gemme sig i eller under den.
  • Forslag til skjul: Træstamme, plastikbøtte, grene, planteblade der dækker et område af, stenhuse (pas på de ikke falder ned på den og kan gøre skade).

8. Indretning

  • Levende planter, mos, jord, grene, o.l. kan bruges til at pynte
  • Man skal dog være opmærksom på at man kan risikere at tage parasitter og andet utøj med ind fra naturen. Vær derfor sikker på at dit materiale er rent. Lad det stå til tørre eller “afpestificering” i et separat lokale et par dage inden det tages i brug.

9. Klatremateriale

  • Det er en god idé at anlægge noget dyret kan klatre over/op/ned af (og så ser det generelt godt ud).
  • Klatremateriale kan være alt muligt der kan give dyret udfoldelsesmuligheder til at komme rundt i terrariet.
  • Man kan ofte selv gå ud og finde materialer i stedet for at købe dyre ting på nettet i plast. Plast skal dog ikke vedligeholdes, så kunstige planter er ofte brugt.
Faglig viden
Exotics special

Læs også

Exotics Special

Reptiler – Foder og ernæring

Læs mere