Favrskov Dyreklinik

ØVRIGE SMÅDYR

YDELSER

Operationer

  • Fritter/ildere: Vi udfører kastration og sterilisation af fritter/ildere. Din fritte/ilder bliver, i rolige hænder, vejet og lyttet på inden vi bedøver med injektionspræparat. Under operationen lægger vi dyret på gasbedøvelse og ilt, Dette gør, at de vågner hurtigt op igen og er meget lidt trætte efter operationen. Ved sterilisation af en hunilder fjernes både æggestokke og livmoder, -alligevel bestræber vi os på at lave et så lille et operationsar så muligt. Vi syr med indvendige selvopløselige suturer, så der er ikke nogen sting, der skal fjernes bagefter. Både han- og hunildere får smertestillende og antibiotika i forbindelse med operationen og får lov at vågne op i rolige omgivelser.
  • Kaniner/marsvin: Vi udfører kastration af marsvin og kaniner. Dyret får en injektionsbedøvelse og bliver altid behandlet med smertestillende og antibiotika i forbindelse med operationen. Der lægges små selvopløselige suturer, der ikke skal fjernes bagefter. Ved sterilisation henvises til specialister i denne operation.

Konsultation/undersøgelser

Vi tilbyder konsultationer/undersøgelser af fugle, gnavere, kaniner og fritter/ildere med henblik på udredning af sygdomme, akut opståede problemer m.m. Vi bestræber os på at undersøgelserne foregår i så rolig og afstressende atmosfære som muligt. Her hos os betyder det bl.a. tid og omsorg til hver enkelt patient samt deres ejer. Vi kan tilbyde urin-, blod-, vævs- og fæcesanalyser. Nogle laver vi selv, andre sendes til eksternt laboratorium.

Du kan også få din kanin eller fritte/ilder vaccineret. Ring og hør nærmere.

Tandbehandling

Vi korrigerer gerne tænderne på din gnaver, oftest i fuld bedøvelse.

Aflivning

Når den triste dag kommer hvor vi skal sige farvel til vores kæledyr bestræber vi os på at det bliver en tryg og værdig afsked for dit kæledyr. Vi kan enten komme hjem til dig så dyret er i vante omgivelser eller du kan komme til os, hvor vi har et særlig roligt rum, hvor du kan opholde dig med dit kæledyr under hele forløbet. Ved tidsbestilling vil vi tage en lille snak om de muligheder du har efter aflivning, f.eks urne, fælleskremering, mindeperler/sten m.m.

Hjemmebesøg

Vi kommer altid gerne til dit hjem og aflægger hjemmebesøg, hvad enten det er vaccination, undersøgelse eller aflivning. Har du ikke bil eller kørelejlighed eller er der særlige omstændigheder hvor hjemmebesøg vil være en stor fordel så ring endelig til os og hør om mulighederne.

Røntgen, scanning, særlig undersøgelser

I disse situationer samarbejder vi med andre kolleger og du vil blive henvist til nærmeste specialist, hvis behovet opstår.

TELEFON
52 38 90 11
ÅBNINGSTIDER
Man 8.30-14
14-20 åben kons.
Tirs 8.30-17
Ons 8.30-14 åben kons.
Tors 8.30-17
Fre 8.30-16
Akut uden for åbningstid
VAGTNUMMER

52 38 90 11
Copyright © 2015 Favrskov Dyreklinik