Favrskov Dyreklinik

Rejse med kat

Hvis din kat skal med på rejse til udlandet

Skal du rejse udenlands, og vil du gerne have din kat med, skal du være opmærksom på, at der gælder nogle regler for indførsel af kæledyr til de forskellige lande.

Ved rejse til eller fra et EU-land gælder følgende regler:

  • Din kat skal være ID-mærket med en mikrochip (hvis katten har en tatovering, som er lavet før d. 3. juli 2011, gælder dette som lovlig ID-mærkning).
  • Din kat skal være vaccineret mod rabies, og denne skal være givet mindst 21 dage før rejse (medmindre der er tale om revaccination indenfor tidligere en vaccinations gyldighedsperiode).
  • Din kat skal have et EU-pas til kæledyr, der udstedes hos dyrlægen.
  • Desuden kan din kat have brug for en ormekur inden rejse, en sundhedsundersøgelse eller forebyggende behandling mod parasitter.
  • Pr. 29.12.2014 er der kommet nye pas! De nye pas ligner de gamle pas, men der er tilføjet nogle nye tiltag. Fx skal ejer underskrive for sine kontaktoplysninger og dyrlægen skal nu udfylde en udstedelsesside. Endelig er der indsat en folie, som skal dække siden om dyrets id-mærkning. Dette tiltag er indsat for at undgå, at der kan snydes med passet ved at ændre oplysningerne om id-mærkningen. Har dit kæledyr allerede et pas er det fortsat gyldigt resten af dyrets levetid eller til der ikke er plads til flere informationer.


Du kan læse mere om de gældende regler på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

YDELSER

Konsultation/undersøgelser

Vi tilbyder konsultationer/undersøgelser af katte med henblik på udredning af sygdomme, akut opståede problemer m.m.

Vi bestræber os på at undersøgelserne foregår i så rolig og afstressende atmosfære som muligt. Her hos os betyder det bl.a. tid og omsorg til hver enkelt patient samt deres ejer.

Vi kan tilbyde urin-, blod-, vævs- og fæcesanalyser. Nogle laver vi selv, andre sendes til eksternt laboratorium.

Vaccinationer og sundhedsundersøgelser og ID-mærkning

Vaccination og sundhedseftersyn af katte samt udstedelse af pas. Øretatovering samt chipmærkning af katte.

Operationer

Vi foretager en del operationer hos katte, f.eks. sterilisation, kastration, sår/bylder, fremmedlegemer, kejsersnit m.m.

Operationsudstyret er tip top moderne og lever op til højeste krav både hvad angår narkose og monitorering. Din kat bliver i forbindelse med operation altid tilkoblet en monitor der overvåger, puls, ilt m.v.

Før operationen får katten en beroligende sprøjte, hvor du som ejer har mulighed for at sidde hos dit kæledyr i et roligt rum, medens det falder i søvn. Efter operation lægger vi megen vægt på at sidde hos katten mens den vågner under rolige forhold.

Du vil have mulighed for at få din kat hjem igen samme dag, som det er opereret, men der er også mulighed for at vi beholder din kat til næste dag, hvis du er mere tryg ved det.

Tænder

Tænderne hos katte kigger vi rigtig meget på. Vi rådgiver omkring forebyggelse af tandsten og parodontose og hjælper dig med at lægge en plan for tændernes sundhed. Skulle problemerne dog allerede være opstået udføres tandrensning med ultralyd og vi har også mulighed for at fjerne både mælketænder og blivende tænder.

Aflivning

Når den triste dag kommer hvor vi skal sige farvel til vores kæledyr bestræber vi os på at det bliver en tryg og værdig afsked for din kat.

Vi kan enten komme hjem til dig så katten er i vante omgivelser eller du kan komme til os, hvor vi har et særlig roligt rum, hvor du kan opholde dig med din kat under hele forløbet.

Ved tidsbestilling vil vi tage en lille snak om de muligheder du har efter aflivning, f.eks urne, fælleskremering, mindeperler/sten m.m.

Hjemmebesøg

Vi kommer altid gerne til dit hjem og aflægger hjemmebesøg, hvad enten det er vaccination, undersøgelse eller aflivning. Har du ikke bil eller kørelejlighed eller er der særlige omstændigheder hvor hjemmebesøg vil være en stor fordel så ring endelig til os og hør om mulighederne eller læs her.

Alternativ behandling

På Favrskov Dyreklinik tilbyder vi forskellige former for alternativ behandling. Dyrlægen kan udføre akupunktur og rådgive i brug af homeopati og Bachs blomstermedicin. 

Soignering

Hos Favrskov Dyreklinik kan du få soigneret din kat under trygge forhold.

Røntgen, scanning, særlig undersøgelser og operationer

I disse situationer samarbejder vi med andre kolleger og du vil blive henvist til nærmeste specialist, hvis behovet opstår.

TELEFON
52 38 90 11
ÅBNINGSTIDER
Man 8.30-14
14-20 åben kons.
Tirs 8.30-17
Ons 8.30-14 åben kons.
Tors 8.30-17
Fre 8.30-16
Akut uden for åbningstid
VAGTNUMMER

52 38 90 11
Copyright © 2015 Favrskov Dyreklinik