Favrskov Dyreklinik

Ledproblemer hos hund

Har du en hund med gigtforandringer eller andre ledproblematikker eller er hunden blot blevet lidt "stiv i det" på sine ældre dage er der hjælp at hente udover en almindelig smertestillende tablet.

Gigtforandringer hos ældre hunde eller medfødte/erhvervede artroser hos yngre hunde er ofte en meget komplex ting men fælles for dem alle er at bruskfladen i et eller flere led som regel er involveret med let eller udpræget stivhed og nedbrydning. Derved kommer der en betændelsestilstand i leddet der giver smerte og stivhed. Hos de ældre dyr betyder det ofte nedsat bevægelse og nogle gange tager hunden derved på, så der uheldigvis kommer ekstra vægt på de knirkende led.

Traditionelle smertestillende præparater har en smertelindrende og antiinflammatorisk effekt.

Cartrophenbehandlingen derimod fremmer kroppens egen evne til at reparere de ødelagte bruskflader. Den stimulerer bruskcellerne til at lave ny brusk og dermed bliver ledbruskens overflade glattere og inflammationen i leddet mindskes og dermed også smerterne. Som byggesten til den nye brusk kan der med fordel gives et kosttilskud i form af glucosamin og chondroitin hvilket i sig selv, uden cartrophen behandling, kan give en forbedring i hundens almene tilstand.

Cartrophen gives som injektioner 4 gange med 5-7 dages mellemrum efter at hunden er startet op på kosttilskud. Derefter kan injektionen gives hver 6. måned som vedligehold.

Kosttilskuddet gives ofte i høj dosis de første 3-4 uger og derefter halv dosis som vedligehold.

Akupunktur er en effektiv smertestillende behandling og et godt alternativ eller supplement til medicinsk behandling.

TELEFON
52 38 90 11
ÅBNINGSTIDER
Man 8.30-14
14-20 åben kons.
Tirs 8.30-17
Ons 8.30-14 åben kons.
Tors 8.30-17
Fre 8.30-16
Akut uden for åbningstid
VAGTNUMMER

52 38 90 11
Copyright © 2015 Favrskov Dyreklinik